Bord i røget eg med forniklede beslag

Bordet er i dets grundform på 75 x 75 cm beregnet til 4 personer. Bliver man flere, foldes det ud til 105 x 105 cm, og man kan nu sidde 6 personer omkring det. Det kan naturligvis fremstilles i andre størrelser.

Udfoldningen foregår ved at man drejer pladen en kvart omgang med uret. Ved denne bevægelse sænker den lille kvadratiske plade i midten sig. Nu er det muligt at gribe om toppladernes fingergreb og folde dem ud, så de støtter på bordbenene.

Når bordet skal tilbage i udgangsstillingen, foldes pladerne først tilbage til midten. Derefter drejes bordpladen mod urets retning til den møder et stop. Pladen i centrum har ved bevægelsen hævet sig igen.