Bertel/Ambassade, SE 2018

Taburet inspireret af de markante porte på Thorvaldsens Museum. Håndværket understreges af benene, der er sinket sammen med sædet. Træets årringe i sædets to halvdele er orienteret, så der opstår et linseformet mønster, når sædet høvles i facon. Afslutningerne har fået en lille, klassicistisk profil som føles rar at holde om. Taburetten er behandlet med olie for at fremhæve træets varme glød.

Den blev købt af Statens Kunstfond og placeret på den danske ambassade i London, tegnet af Arne Jacobsen.